I Roskilde Lufthavn trængte kørevejene ud til start- og landingsbanen (taxiways) til en renovering. Det kræver rengøring både før og efter, at materialet lægges på vejen. Derfor kom vores gule bil på tur til Roskilde.
Først rengjorde vi vejen, så den var klar til bitumen, som er et olieprodukt, der sprøjtes på for at holde sammen på næste lag, nemlig stenmel. Det lægges i forbindelse med asfalt for at undgå frostskader og stoppe revner og sprækker. På den måde undgår man at udskifte for meget asfalt.
Da det var kørt ud, sad materialet godt fast. Men der vil altid være overskydende stenmel, så det sugede vi op med bredsuget på vores gule bil. Derefter var Roskilde Lufthavns taxiways atter klar til flytrafik.
