12 maj

Vi fejer for Stevns Kommune

Ny kunde hos SMS – Stevns Miljø Service er Stevns Kommune, og det er vi glade for. Vi nyder nemlig at køre på Stevns og holde de stevnske veje rene. Opgaven for Stevns Kommune indeholder indtil videre 3 fejninger af den stevnske omfartsvej frem til omkring 1. november.

Vi har netop overstået første fejning på de 40-45 km vej, der går gennem Hårlev til St. Tårnby videre til Strøby Egede og gennem Strøby for at runde Rødvig og omkring St. Heddinge tilbage til Hårlev. Det var en stor omgang, fordi der ikke blot var meget skidt – det sad også godt fast efter vinteren.

Fejning efterlader rene og sikre veje
Næste gang bliver fejningen ikke helt så hård, fordi skidtet nu er løst. Vi kører igen for Stevns Kommune omkring sommerferien, og tredje og sidste tur i denne omgang bliver til efteråret, når løvet er faldet. Vejene bliver ved denne fejning ikke bare rene men også mindre glatte, når bladene fejes væk – og det er øger som bekendt sikkerheden for trafikanterne.

Skal vi også hjælpe dig med at skabe rene og sikre veje? Så kontakt os på 23 46 77 74 og få et uforpligtende tilbud.

Andre nyheder